Archive for maj, 2008
Sommerplanen
torsdag, maj 29th, 2008 | poledance, stangdans, tease | Ingen kommentarer
Så blev sommerplanen færdig. Vi synes selv at det er et mægtig fedt program vi har fået skruet sammen her. Nye undervisere træder til og vi prøver forskellige ting af.
Se planen her i bedre kvalitet.
Planen gælder fra mandag den 23 juni og til og med søndag den 10 august.
Pole og Tease - som det plejer :o)
Lapdance - lær teknikken til denne lækre og frække dans.
Stripfitness - aerobic med lidt mere røv…eller ja højere tempo end i Tease, men med lidt frækkere moves end i almindelig aerobic. Afsluttes med skøn afspænding.
Pilates - styrke og smidighed på den lækre måde. Utrolig godt supplement hvis man kommer til mange poleklasser.
Yoga - ro og fordybelse kombineret med styrke og kropskontrol - igen et rigtig godt supplement til de øvrige ting i Hotness.dk
Burlesque - karikeret og udtryksfuld sensuel dans. Fra tiden før strip, hvor det hele handlede om attitude og poses.
Træn selv - kun for medlemmer! Salen er åben, kom og træn dine spins og moves i dit eget tempo. Der vil være en underviser tilstede til at hjælpe dig med din træning, men der vil ikke være undervisning.
Showhold - et hold for de virkelig ambitiøse poledansere. Det trænes pt på en forestilling vi skal deltage i i september. Vi har flere projekter i ærmet, hvor et hold rigtig dygtige dansere dels vil kunne få mulighed for at optræde ude i landet, og samtidig måske tjene lidt penge - alt efter hvad det er man vil med sin dans. Hvis man vil på showholdet, skal man kontakte Stine på 21297877.
Og hvad koster det så??
Man kan vælge klippekortsmodellen, hvor et klippekort koster 1200 for 10 klip, hver klasse koster et klip.
Eller man kan vælge medlemsskabsmodellen hvor man kan træne lige så tosset man vil. Prisen afhænger af hvor længe man binder sig for.
1 måned 799,- kontant betaling.
3 måneder 749,- pr md. (Via PBS)
6 måneder 599,- pr md. (Via PBS)
Et medlemskab giver endvidere 20% rabet på særarrangementer som “Bikiniklar” og “Weekendkursus” - og alt hvad der kommer af den slags i fremtiden.
Man kan selvfølgelig sætte sit medlemskab på pause hvis man skal på ferie, eller på anden måde er forhindret i at deltage i en periode. Dette er i udgangspunktet muligt en gang pr medlemsskabsperiode. Kontakt mig så finde vi ud af det!
Der er få pladser tilbage på “bikiniklar” og på “weekendkurset” - så kontakt mig hurtigt hvis du vil med.
Bikiniklar…
tirsdag, maj 13th, 2008 | Ikke kategoriseret | 1 kommentar
Så kom sommeren til landet. Tidligt, men vi klager bestemt ikke :o)Pinsen og pinsevejret har været fantastisk og det har været nydt. Der er intet som lidt sol og varme, der kan genere det fornødne overskud til beslutte, at NU må man lige tage sig lidt sammen, leve lidt sundere, lidt grønnere og måske smide de kilo som er kommet på hen over vinteren.
Så står du også og trænger til et kærligt spark i den rigtige retning? Og kunne du også godt bruge lidt inspiration til at gå hjem og lave en lækker salat, frem for en portions koldskål med massere kammerjunker (ikke at man helt at afholde sig fra den gudespise altså) Og har du også nogle gange fornemmelsen af at være faret lidt vild i junglen af kostråd, kostomlægning og slankekure?
Så træd nærmere fredag den 6. Juni kl 17.00 til ca. 20.00.
Vi har nemlig allieret os med kostvejleder og personlig træner Louise Nielsen fra Full Balance og har arrangeret en hyggelig aften med en omgang poledance, lidt mad og et inspirerede foredrag om kost og slankekure.
Prisen for at deltage er 400 kr. Og som altid gælder det, at det er først til mølle.
Du melder dig til ved at overføre beløbet til vores konto.
Reg. 6160 konto nr : 0005866773 i tekst til modtager skriver du dit tlf nr (meget vigtig) og BK (for Bikiniklar)
Vi starter med poledance i en halvanden til to timers tid, herefter spiser vi mens Louise tegner og fortæller.
The Voice Tv på besøg..
onsdag, maj 7th, 2008 | Ikke kategoriseret | 1 kommentar
Forleden have den lille danseskole besøg af Mikkel Kryger fra “Det perfekte program” på VoiceTv.
Med sig havde han Jessica Sky - og sammen skulle de lave et program om Strip og Poledance.
Vil ikke røbe mere her, men blot sige, at programmet tager fat i mænds forestillinger om hvad det lige er der foregår Hotness.dk - på en meget sød og morsom måde.
Se det i aften på Voice Tv kl. 20.
Eller her på siden en af de nærmeste dage…