Archive for april, 2008
Dansens dag
tirsdag, april 29th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
I dag er det international dansedag. Det er gået vores næse forbi, ikke at vi ville kunne ha nået at stable noget på benene, men det ER skrevet i kalenderen til næste år!! Tjek det ud, der er mange spændende ting på programmet.
Ellers går det jo bare der ud af på den lille danseskole. Den nye runde hold er kommet godt i gang og nye tiltag vokser stødt.
I morgen tager vi nogle stykker til Pink Paradise på RENOMÉ - tror det bliver en mægtig fest, så kom da endelig og fest sammen med os!
HUSK - at onsdags og torsdagshold holder pause i denne uge pga. Kr.Himmelsfartsdag.
Træn så meget du vil..
onsdag, april 16th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
Vi lancerer nu en medlemskabsløsning her i Hotness.dk. Det vil sige, at man kan træne ubegrænset på alle fitnessklasserne.
Prisen pr md. afhænger af hvor lang tid du binder dig for.
En måned 799,-
Tre måneder 749,- (via PBS)
Seks måneder 599,- (via PBS)
Går du her allerede, eller har du lige afsluttet et hold, og er interesseret i “fri trænings”-modellen, så kontakt mig lige, så finder vi ud af lidt ekstra rabat.
Binder du dig for 3-6 md, får du endvidere rabat på særarrangementer.
Eksempelvis kan du deltage i vores sommerkursus i weekenden den 21-22 juni med 20% rabat.
Fra uge 26 og hele sommeren kører vi med minimum 15 fitnessklasser om ugen.
Showhold på vej.
tirsdag, april 15th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
I dag fik vi den fantastiske nyhed, at Hotness.dk er blandt de udvalgte ansøgere til en dansefestival der løber af stablen i efteråret. Til det formål har vi jo brug for nogle dygtige og ihærdige danseglade piger. Helt hvordan holdet skal strikkes sammen, og hvornår vi starter det op, er stadig uvist…men vi glæder os (heeeelt viiiildt!!!) og håber at nogle af jer vil være med på et hold hvor der trænes og optrædes en hel masse.
Så er vi jo også fantastisk tæt på at være helt udsolgt. Vi har lavet endnu et polehold - nemlig hold 14 der ligger på tirsdage fra 16.45-18.15 hvor der er få pladser tilbage og så er der en enkelt plads på hold 13 om torsdagen.
I går havde vi besøg af Børsen og artiklen de har lavet skulle være i avisen torsdag.
Sidst men ikke mindst, er der hver dag folk der melder sig til vores weekendkursus
Det er bare så dejligt og der sker så mange skønne positive ting i butikken hver dag.
Livet er sgu lidt en fest i disse dage….hurra :o)
Endnu et polehold og lidt Lev. 2
søndag, april 13th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
Vi er total udsolgt på lev. 1 poledanceholdene - så vi laver endnu et. Det bliver tirsdag kl 16.45-18.15. Hold nr. 14
Ang betaling/tilmelding.
Man melder sig til ved at overføre et depositum på 600 kr til Reg. 6160 konto nr : 0005866773. I feltet “tekst til modtager” skriver du dit tlf nr, efterfulgt af hold nr. Eks 40742921- 14
De resterende 600 betales kontant (vi tager ikke dankort endnu) første gang, eller via netbank inden. Du kan også bare betale hele beløbet sammen med depositummet.
Lev. 2 holdene.
Rygtet lyder, at nogle af jer der går på Lev 1 nu, er bange for ikke at være dygtige nok til at fortsætte på Lev 2. Men det er jo tosset. På Lev 1 har i lært det grundlæggende og vi fortsætter helt hvor I slap på Lev 1.
Så vær ikke nervøse - Lev 2 holdene er jo lavet til jer :o)
Tak for i går..
lørdag, april 12th, 2008 | Ikke kategoriseret | 1 kommentar
I går havde vi jo besøg af Energia og skulle optage video. Begge dele gik efter planen og der blev danset godt igennem, og spist, drukket og hygget..
Her øves der Tease..
Senere blev det lidt mere fjollet…

Og de sidste billeder på kameraet taler vi slet ikke om :o)
Tak for i går og 1000 tak for hjælpen piger…
Program for weekendkursus den 21-22 juni
onsdag, april 9th, 2008 | Ikke kategoriseret | 11 kommentarer
Start sommeren med en fantastisk weekend fyldt med dans og bevægelse.
Se programmet her;
Lørdag:
10.00 Velkomst, omklædning, præsentation
10.30 Tease. Vi danser sensuel dans på gulvet, på stole og med fjer.
13.00 Frokost og afslapning
14.00 Lapdance. Sjovt, vampet, lidt grænseoverskridende og en helt
del mere indviklet end man lige går og tror.
16.00 Afgang til Dgi-Byens svømmehal. Vi har desværre ikke nogle
badefaciliteter i Hotness.dk, så vi snupper en tur Dgi’s lækre
svømmehal. Efter en hel dags dans, er en tur i sauna nok heller
ikke af vejen.
Dagens program er slut.
19.00. Middag og hygge (og hvem ved…mere dans)..for dem der har
lyst.
Søndag:
09.00 Morgenmad for dem der overnatter.
10.00 Poledance
13.00 Frokost
14.00 Poledance fortsat.
15.00 Vi danser alt hvad vi har lært igennem og slutter af med
udstræk og afspænding.
16.00 farvel og tak for denne gang.
Prisen for kurset er 1000 kr. hvilket dækker frokost begge dage,
samt transport og adgang til svømmehallen.
Hvis man har lyst til at deltage i middagen og aftenhyggen, koster
100 kr. ekstra.
Vin kan købes på stedet for 40 kr. flasken.
Det er muligt at overnatte på danseskolen - på ægte
folkeskole/lejerskolemaner inde i salen. Medbring
liggeunder/luftmadras og sovepose.
Vi kan være 24 på kurset og man melder sig til ved at overføre et
depositum på 500 kr til Reg. 6160 konto nr : 0005866773. I feltet
“tekst til modtager” skriver du dit tlf nr, efterfulgt af wk (som
står for weekend kursus)
De resterende 500 betales kontant (vi tager ikke dankort endnu)
når du ankommer, eller via netbank inden. Du kan også bare betale
hele beløbet sammen med depositummet.
Vi hjælper gerne med at organisere noget samkørsel - send os en
mail hvis du kører i bil fra Fyn eller Jylland, eller hvis du
mangler et lift - så ser vi om ikke vi kan få det til at gå op :o)
Man skal være over 18 år for at deltage i weekendkurset.
Ha en glad dag..
Stine og Trine
Plads til 3 mere per hold
tirsdag, april 8th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
Vi har netop fået konfirmeret, at vi har en ordre på 3 stænger, der skulle lande i uge 17. Dette giver os mulighed for, at putte 3 mere på alle vores hold - og dermed er der ikke helt udsolgt.
Der kan dog blive tale om, at man første gang er nødt til at dele en stang. De piger der indstillet på dette, får som kompensation for dette en polefitnesstime efter eget valg.
Håber alle vil være tilfredse med denne beslutning, da vi selvfølgelig ønsker fyldte hold og glade dansere…
Smid mig en mail eller ring hvis du vil ha en af de sidste pladser..
En plads på hold nr 7
mandag, april 7th, 2008 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
En af de tilmeldte på hold nr 07 pole lev 1, har måtte melde fra - så der er altså en plads fri på mandags holdet fra 17.00-18.30.
Kontakt mig endelig hvis du er interesseret i pladsen
Weekendkursus i juni
søndag, april 6th, 2008 | sommer skole | 2 kommentarer
Vi sidder i disse dage og finpudser programmet for vores første weekendkursus - eller Sommer Skole som vi kalder det.
Det bliver weekenden den 21-22 juni hvor der danses igennem. Vi starter kl 10 lørdag og slutter kl ca 15 søndag. Der vil blive undervist i Tease, Pole, Lapdance og hvad vi ellers finder på.
Der er mulighed for overnatning, hvis du kommer langvejs fra. Og prisen bliver 1000 kr incl. frokost begge dage, transport og adgang til Dgi-byens svømmehal. Der betales et tillæg på 100 kr. hvis du ønsker at deltage i middagen lørdag aften. Vin kan medbringes eller købes for 40 kr flasken hos os.
Jeg kan garantere en weekend spækket med dans (vær forberedt på trætte lemmer mandag), sjov, god mad og herligt selskab.
Claire Ross-Brown i Energia
lørdag, april 5th, 2008 | Presse, poledance | Ingen kommentarer
I denne måneds Energia magasin er der er en stor artikel om Claire Ross-Brown og hendes fitness vaner. En af dem er polefitness her i Hotness.dk.
Det er godt at læse, at hun til trods for at være i super form, stadig kan mærke hver gang hun har været til polefitness :o)
Det er jo ingen sag at lave smukke billeder, med så smuk en model…
Energia er fedt blad, meget målrettet til dem der træner. Fyldt med gode træningstips, ernæring og nye tendenser inden for fitnessverdenen.
I næste måned vil der være en artikel om poledance og polefitness. Billeder til den artikel bliver taget i Hotness fredag den 11- april. Det er den dag vi også har inviteret til lidt videooptag, dans, mad og hygge. Skriv hvis du har lyst til at deltage..

